Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
159
«Hjertet, det er fredens bolig.
Ene her paa jordens kreds,
naar din Gud du elsker trolig,
naar du er med dit tilfreds. —
Ja paa jord da findes fred!»
Disse linjer har neppe noget større poetisk
værd. Men de er udtryk for en lignende
sjælelig oplevelse som den, han i den anden periode
af sit liv, da han havde brudt med kirkens tro,
udtrykte i Ragni Kallems eiendommelige digt:
«Naar blir det morgen?»
«... Naar barmen
varmen —
de omfavner verden i kaldet:
helt god at være mod alle, alle!
D a er det morgen,
rigtig, rigtig morgen.»
Jeg tager neppe feil, naar jeg siger, at dette
var den livsvisdom, han havde faaet med sig
hjemmefra, og som han aldrig ganske har mistet
underveis, efter mere end femti aars reise.
At Bjørnson fik en langvarig og fyldig
oplevelse af det, som jeg i modsætning til de
enkelte læresætninger vilde kalde for den store og
enkle kristelige livskunst, skyldes, næst efter
indtryk fra hjemmet og de første lærere og hans
egen naturs behov, ogsaa de to merkeligste af
den danske guldalders forfattere, Grundtvig og
Kierkegaard. Ogsaa den sidste øvede, ialfald
fra 1854 af, en betydelig indflydelse paa
Bjørnson. I det hele staar han i stor gjæld til den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
