Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
160
danske guldalders literatur og kultur. Vil man
danne sig en forestilling om den kulturverden,
han med naiv begeistring kastede sig ind i ved
sin ankomst til Kristiania i 1850, maa det ikke
glemmes, at Kristiania theater dengang var en
forpost, og en ikke ganske uværdig forpost, for
den danske renaissances kultur. En trup af
mest danske, tildels udmerkede skuespillere, som
Jørgensen og snart efter Vilhelm Wiehe, spillede
med samme ret Oehlenschläger og hans danske
efterfølgere i Norge, som engelske skuespillere
spillede Shakespeare-tidens engelske stykker i
Tyskland i det syttende aarhundrede. Bjørnsons
morbror Nordraak havde levet en tid i
Kjøbenhavn og elskede navnlig Johan Ludvig Heibergs
syngespil og gjorde sin søstersøn fortrolig med
deres viser og melodier. Det første stykke, han
lik se i Kristiania, var Heibergs «Elverhøi», og
det andet var Oehlenschlägers «Hakon Jarl».
Det tog tid, før Bjørnson gjennem alle disse
kultur-indtryk og gjennem alle de nye
menneskeindtryk kunde arbeide sig frem til selvstændighed
og fuld harmoni med sig selv som digter. Det
er forbausende at se, hvor lidet udviklet det
eiendommelige Bjørnsonske var i hans poetiske
forsøg endnu saa sent som i 1854, to aar før
«Mellem slagene» og knapt tre aar før
«Synnøve». Hans, saavidt vides, første trykte digt,
«Fossen», staar at læse i «Morgenbladet» for
18de juli 1852. Men da han sammen med J. E.
Sars var redaktør af studentersamfundets haand-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
