Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
169
det eftertragtede. I triumf fører lian inig ud i
Storgaden til garver Rosenlunds gaard, indad
porten og opad en af disse gammeldags
trætrapper bygget udenpaa væggen til anden etage,
hvor den endte i et galleri eller en veranda,
hvortil dørene fra de forskjellige ledigheder førte
ud. «Er her ikke deiligt,» raabte han og
præsenterede mig ikke et, men to værelser, som
skulde blive vort fremtidige hjem. Det var to
høist originale rum. Det første, soin vi traadte
ind i, vendte mod gaardsrummet og dannede en
vinkel, med et vindu paa væggen og et i taget.
«Igjennem det kan maanen skinne saa deilig,»
mente han. Det andet vendte mod gaden og
var temmelig langt, men saa smalt, at naar
man stod inidt paa gulvet og strakte armen,
naadde man væggen paa begge sider. «Er her
ikke deiligt! Sig, her er deiligt!» — raabte han
gjentagende. — Her opslog vi da vore pauluner,
og disse smaa rum blev snart samlingspladsen
for en stor kameratkreds. Bjørnson og jeg
havde allerede før fælles kamerater, for det meste
bergensere eller studenter fra Bergens skole.
Kun enkeltvis og sjeldnere færdedes vore
tidligere moldensiske kamerater hos os. I det aar,
som nu fulgte, konsoliderede saa at sige
kame-ratkredsens kjerne sig. En stor mængde
periferiske elementer sluttede sig da som senere til,
men for at frastødes eller tiltrækkes, for det
meste eftersom Bjørnsons virksomhed tiltalte
dem eller ikke. Kjernen er bleven der indtil
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
