Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
170
nu, i alle livets omvekslinger, i alle kampe, trods
al meningsforskjel, — holdt sammen ved
gjen-sidigt venskab og med vor ven Bjørnstjerne
Bjørnson som midtpunkt. Hvorfor? Ja, hvem
kan sige det? Hvem kan sige, hvorledes
ungdomsvenskab opstaar, og hvorfor det er varigere
end alt andet? Det, soin den gang knyttede os
til B. B., var ikke nogen egennyttig tanke, det
var ikke haabet om at beskinnes af hans
berømmelses straaler.....Vi tænkte ikke saa
langt. Det var hans rige evner, hans uforsagte
mod, hans sanddruhed og maaske fremfor alt
hans varme hjertelag, som bandt os til ham,
som holdt os sammen og gjør, at vi idag med
sandhed kan henvende hans egne ord til ham:
«Vi elsker dig. alt had tiltrods.»
Da vi flyttede ind i «Rosenlund», var kolera1
endnu i Kristiania. Gaderne var fulde af
sørgeklædte folk, og der laa en tung, dyster stemning
over byen. Det anfægtede os dog ikke meget;
forsaavidt vi tænkte noget derover, trøstede vi
os med det medicinske fakultets erklæring, at
sygdommen ikke var smitsom! Ganske fri for
skræk skulde vi dog ikke gaa. Bjørnson var
mod sædvane gaaet ud en aften alene. Rudolf
Bøbert sad hjemme hos mig; vi læste kemi
sammen. Det blev sent, og Bjørnson var endnu
ikke kommen. Bøbert vilde ikke gaa hjem til
1 Koleraen var allerede udbrudt i Kristiania i oktober
1850, men tog nvt opsving ud paa sommeren 1853. (Chr. C.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
