Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
175
skabelig fod, og" som vi altid siden har erindret
med taknemlighed, vedblev alligevel, trods vor
protest, saalænge vi bodde der, uden betaling at
servere os vor søndagskaffe. Vi var
gjennemskuet. Bjørnson var ikke finere diplomat
dengang, end han har havt ord for at være siden.
— Vort husstel var yderst enkelt — smør, brød
og the uden variation til morgen og aften, —
og husgeraadet ligesaa. Vi eiede saaledes ikke
mere end én theske, og paa den var endda
halvdelen af skaftet afbrukket. Naar den ene
af os havde «rørt om» i sin kop, satte han
omsorgsfuldt skeen hen i den andens.1 Naar vi
havde selskab, gik skeen rundt. — En egenhed
ved vor kameratkreds var, at vi ikke kunde
trives paa de almindelige middagsspisekvarterer.
Det var kun i ganske korte tider, at vi tog vor
middag paa saadanne steder. I regelen dannede
vi vort eget sluttede middagsselskab hos en eller
anden kone, som dertil var villig, og til priser,
som varierede efter vore finansers tilstand, fra
2 til 4 speciedaler maaneden. Ingen havde der
adgang uden vor tilladelse, og der spistes til
bestemt klokkeslet paa familjevis. Vi syntes, at
vi havde det meget hyggelig.
Straks over nytaar 1854 kom jeg tilbage
1 Da Bjørnson kom med Lindseth paa besøg til Hurum
prestegaard «for at hjælpe ham at fri», vakte det stor
forbauselse og moro, da Bjørnson ved frokosten efter at have
rørt om i sin egen kop af gammel vane lynsnart satte skeen
hen i Lindseths! Saa har Bjørnson selv fortalt. (Chr. G.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
