Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
188
det lykkedes ham at vinde den fremmede geistliges
tiltro til forsikringen om, at de blot vilde hjælpe
gutten frem i livet, og at han skulde faa
beholde den romerske kirkes tro. Flere
kjøbmænd blev bevæget til at yde bidrag.
«Bjørnson vilde gjøre ham til geni, men vi andre til
farmaceut.» Og majoriteten seirede. Den unge
nassauer gjorde sine adoptivforældre ære, tog
baade farmaceut- og telegrafisteksamen og blev
gift tidligere end næsten alle sine fædre. Tre
sønner blev studenter og havde, trofast som sin
far, holdt fast paa den romerske kirkes tro.
Dette som en prøve paa norsk studenterliv
i femtiaarene. Det var kanske ikke saa rent
tilfældigt, at Bjørnson kunde falde paa, at de
skulde «kjøbe en søn». Af menneskeglæde og
af trang til at sætte sig paa de forskjelligste
menneskers plads skulde den nye digtning
fremgaa — det store norske gjennembrud i
menneskeskildringens kunst. Af kameraternes
beretninger fra denne tid faar man det indtryk, at
Bjørnson ikke kunde blive mæt af mennesker
og menneske-selskab. Jonas Lie fortæller i en
mundtlig meddelelse fra 1891, at Bjørnson bl. a.
kjendte en hel del storthingsmænd. Han kom
stadig hjem til kolonien med beretning om nye
bekjendtskaber blandt offentlige mænd. Og hvis
kredsen røg uklar med nogen (som med den
katholske prest), havde Bjørnson et særegent lag
til at snakke med de ældre. «Han havde —
fortæller Jonas Lie — interesse af at tale med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
