Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
189
ældre folk, han gik ind i deres karakterer og
fortalte os, hvordan de var sammensat. Ved at
fortælle os om saadanne folk øvede han sig op
som fortæller.»
Bjørnson og Lie var bleven venner straks
ved første samvær, og Jonas Lie var et par aar
senere med i Bjørnsons krigerfølge, som en af
piberne i det berømte «theaterslag» (1856). «Vi
følte os,» fortæller Jonas Lie, «som fosterbrødre.
Som et gammelt vikingefølge. Ingen svigted sin
fører. Og jeg har aldrig seet Bjørnson svigte
en kamerat.» «Han var et rankt træ, ret i
veden, som ingen anden. En enfoldig sjæl; en
Goethe-sjæl. Ja, han var et høit mastetræ, og
det var ham en fryd at prøve sig i stormen.»
Deraf kom ogsaa, ifølge Jonas Lie, den
nye stil, som brød igjennem med Bjørnson, —
den saakaldte «sagastil». I det hele en mere
umiddelbar, impressionistisk stil. «Han kunde
le i stilen. Han gik lige luks paa, uden
omsvøb. Han indførte den direkte stil — subjekt
lige paa objekt — det virkede som
nitroglycerin ! Welhaven og de andre følte det som et
brud i stilen, da «Synnøve» kom. Det vakte
manges raseri. Men denne stil,» fortsatte Jonas
Lie, «hang sammen med, at han var saa ret i
veden, saa forbausende enkel, uden knast.»
Den nye stil blev alligevel, som før antydet,
ikke til med ét slag. Netop trangen til at leve
sig ind i de andres liv og sætte sig paa de
forskjellige menneskers plads forsinkede vel gjen-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
