Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
244
er saa stolte af. Det var hans mylder af
menneskefigurer, som krævede saa mange ord. Hans
store familje kunde ikke hjælpe sig med mindre,
endskjønt Homer og hans personer havde
hjulpet sig med 9 000, og skjønt en almindelig
Englænder i samtale ikke skal bruge stort mere end
3 000 ord1.
Paa denne maade tror jeg ogsaa Bjørnson
skabte sin nye stil. Han fandt den ikke, før han
fandt de nye menneskeskikkelser. Han fik den
ikke selv, før efterat han havde givet den bort
til andre.
Derfor er der to ting i Bjørnsons læreaar,
som efter mit skjøn hænger nøie sammen: at
hans stil endnu ikke har mere end
tilnærmelser til den senere fuldtonige klang, og at han
endnu ikke rigtig faar det til at skabe
menneskefigurer.
Han havde forsøgt paa dette sidste allerede
i aaret før han tog artium. I skuespillet
«Valborg», som han fik antaget til opførelse paa
Christiania theater, havde han ladet nogle af
personerne tale romsdalsk bondemaal, efter hvad
han selv har meddelt. Stykket var en slags
fortsættelse af Wergelands «Fjeldstuen», og
tendensen gik, ligesom senere i «Arne», ud paa, at
de evnerige naturer, som finder det for trangt
herhjemme, kan gjøre noget bedre end at ud-
1 Curt I)e wisch eit i «Jahrbuch der deutschen
Shakespeare Gesellschaft» for 1898.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
