Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
195
meligt udtryk til gjennembrud i Bjørnsons stiL.
efterat han havde født sagaskuespillets og
«Synnøve Solbakken »s mennesker levende til verden.
Han gav dem i en grænseløs hengivelse liv af
sit eget liv. Han gav dem ord og udtryk, som
han ikke havde kunnet finde for sig selv. Da
det gjaldt at udtrykke og ligesom udløse deres
indre liv, fandt han en ny form af veltalenhed.
Sproget blev nyt for ham, da han brugte det
som morsmaal for sine dyrebare børn.
Og mon det ikke næsten altid er paa denne
maade, at et gjennembrud i stil og sprogform
finder sted? Var det ikke saa hos Marlowe og
Shakespeare, da den engelske renaissances
mægtige livstrang skabte en ny kraftstil i
’drønnende» rimfrie vers? Jeg tror ikke der kan
være tvil om, at det var indirekte, gjennem sine
menneskefigurer, at Marlowe først skabte sin
nye fuldtonige stilform. Og det var som
morsmaal for sine fantasibørn, at William
Shakespeare skabte sin athletisk spænstige og smidige,
paa en gang kraftige og blødt bøielige stil. Han
kunde ikke have formet den som udtryk for
sine egne tanker og følelser alene. Ved en
mageløs selvudvidelse har han formet den. Han
har skabt den i de stunder, da han gik og bar
mangfoldige menneskeliv i sit indre, — da han
skulde aande for dem alle og give dem alle ord.
For at udtrykke sine egne rent individuelle
tanker og følelser havde Shakespeare neppe brugt
alle de 20 000 ord, som hans beundrere, vi alle,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
