Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
198
Paris en del af de samme vers, som I. 15.
Halvorsen meddeler i sit forfatterleksikon:
Grumme jæger, tør du saare
liden fugel bag sit blad!
I)a skal nattens modertaare
dugge grenen, hvor den sad.
Hun med tusind stjerneblikke
vaager hist fra himlens blaa.
Stille, jæger! — at hun ikke
bæve skal for sine smaa.1
Disse vers klinger nu besynderlig
gammeldags og kan give et begreb om stilforandringen
i norsk digtning i løbet af de sidste femti aar.
Tanken og følelsen i digtet er dog vistnok mere
end en efterklang af Wergeland og de danske
digtere. Allerede i sit første menneskefattige
hjem oppe i Kvikne havde han jo sluttet et
inderligt venskab med dyrene. Og med jagtens
glæder har han heller ikke senere i livet
sympatiseret.
Naar han tog sit stykke tilbage og
tilintetgjorde manuskriptet,2 hænger det vistnok sam-
1 Versene er citerede efter Halvorsens leksikon, alene
med en smule forandring i tegnsætningen.
2 Samme skjæbne havde to andre dramatiske forsøg,
begge lystspil. Det ene hed, ifølge stadsfysikus Lindholm,
«Jomfru Sørensen». Det andet, som gjennem hans ven
Aug. Koren blev indleveret til studentersamfundets theater,
men sendt tilbage til omarbeidelse, lied «Hele verden
er forliebt».
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
