Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
199
men med den kritiske stemning, som paa denne
tid raadede i hovedstaden. Af Henrik Ibsens
digte i «Andhrimner», særlig digtet «Fugl og
fuglefænger», faar man det indtryk, at heller
ikke han, som dog var fire eller nærmere fem
aar ældre og langt mere øvet, fandt det let at
digte og drømme i Kristiania i denne tid.
’ Ogsaa mig en magt har hildet
i en fælde, hvor jeg evned
kuns at flagre om forvirret.
Og naar grant jeg tror at ane
stien, som skal frihed bringe,
segner jeg med knækket vinge
ned ifra min drømte bane.»
Der var noget i den omgivende luft, som
delvis lammede de unge digteres flyvetrang.
Begge digtere var kort efter sin ankomst til
hovedstaden kommen ind i en kritisk luftstrøm.
Men medens Ibsen allerede i 1851 flyttede til
det «lyriske» Bergen og desuden gjennem en
kort udenlandstur fik luft under vingerne, blev
Bjørnson i endel aar liggende veirfast i Kristiania.
Det er betegnende, at han maatte begynde sin
forfatterbane som kritiker, hvad der utvilsomt
forsinkede hans gjennembrud som digter, men
til gjengjæld gjorde det saa meget mere eklatant.
I tre aar arbeidede Bjørnson som
literatur-og især som theaterkritiker, foruden at være
korrespondent, storthingsreferent og manuduktør
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
