Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
204
og som Bjørnson kjendte paa nærmere hold
gjennem berøring med Vinjes og Botten-Hansens
kreds. Ogsaa Welhaven var, ligesom denne
sidstnævnte kreds, noksaa sterkt paavirket af
Heinrich Heine. Og vi ser Heine nævnes som
en af sygdommens smittekilder. Bjørnson har
ogsaa havt et skarpt øie for den forholdsvis
ufrugtbare dadlesvges sammenhæng med en
kunstnerisk kvietisme eller et saa at sige altfor dovent
forhold til livets onder. Kvietismen viser sig
deri, at man, som Welhaven i «Norges
dæmring», bruger de ideale krav fortrinsvis til at
tugte de andre ined. Idealerne bruges til at
kaste skygge over virkeligheden. Det var denne
dovne form af idealisme, som Wergeland
betegnede med de ord, at man «sidder oppe i himlen
for at spytte paa jorden!» — ord, som utvilsomt
var myntet paa forfatteren af «Norges dæmring».
Man sidder oppe i kunstens og billedernes
verden og kaster satirisk smaasyn ned over
virkeligheden — istedenfor at stige ned og hjælpe
virkeligheden. Man siger, at virkeligheden er
plat, tiden er prosaisk, mennneskene er filistere,
— og man slaar sig til ro. Man bygger kanske
en mur om sin drømme- og tankeverden med
billeder af verdens usselhed. Man bruger
nedsættende billeder af livet til at afstænge sig fra
livet. Man isolerer og indkapsler sig i foragt.
Spørsmaalet om, hvorvidt dette er en
sygelig form baade af idealisme og realisme, er et
af hovedspørsmaalene i det nittende og kanske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
