Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
217
varet en vane til at afsondre sig fra byens øvrige
befolkning. Det er dette, som maa forandres.
De forskjellige samfundslag maa træffe sammen.
Og netop studenterne, som kommer fra
forskjellig samfundslag, kan bidrage til dette, hvis de
faar adgang til familjerne. Det er vanskeligt at
bryde gammel skik — ganske vist. Men
studenterne har en vei, som ikke er let at stænge
— kjærlighedens vei. Og fra afhandling og
ræsonnement glider Bjørnson uvilkaarlig over i
en form, som virker mere overbevisende end
nogen anden, det konkrete eksempels smittende
form. En ung og resolut student, Karl Vitt ved
navn, kan ikke holde ud længer alene at leve
sammen med kamerater. Han ser med
misundelse paa de faa lykkelige studenter, som kan
omgaaes med damer. Han vil forlove sig! «Jeg
er forlibt, rasende forlibt, — — fy for pokker!
forlibt er et fælt ord; men det er det samme;
I forstaar mig nok. Det er ikke netop hun
derinde (værtindens datter, som lian daglig hører
spille piano), det er ganske ubestemt .... Det
er hende, som nu i et halvt aar har boet mig
saa nær og paa en viss maade, trods sin
usynlighed, gjort det hele kjøn saa kjært for mig . .
. . Nu vil jeg se hende, 0111 saa den onde selv
lagde sig imellem......og han river døren
op og gaar raskt over gangen og ind i
kjøkkenet.» . . . Der er ingen tilstede. «Det var netop,
hvad han vilde. Han kaster et øie hen paa
bænken, og da lian opdager et halvt dusin taller-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
