Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
216
Naar vi ser med historiens efterklogskab
paa Bjørnsons studentertid, forekommer det os
ganske naturligt, selv om det forundrede
samtiden, at denne student med Non fra en
afsidesliggende bygd vilde optræde som hovedstadens
reformator, og at hans artikel-række om
«Kristiania og studenterne» gik ud paa at stifte
forbund — mellem studenterne og byens fast bosatte
familjer. Det forbausede samtiden, men det vil
nu neppe forbause nogen, at hele artikel-rækken
ender med en liden kjærligheds-historie,
Bjørnsons første bevarede udkast til en novelle.
Tanken i artiklerne er denne: Istedenfor at klage
over byen og tiden, maa enhver gjøre sit for at
bringe liv. Studenterne ikke mindst. Men livet
hænger sammen med den frie strømgang,
menneskenes og tankernes og følelsernes samfærdsel.
Bjørnson tror i disse artikler at have opdaget
aarsagen til, at «Kristiania er en kjedelig by» :
Menneskene træffer ikke nok sammen! De mere
dannede familjer var fra gammel tid af vant til
at stænge sig af i smaa eksklusive, stillestaaende
cirkler. Hver familjeklynge dannede en
forholdsvis afsluttet ring. «Her holdes store bal, hvori
.....der ikke nævnes et slegtsnavn den hele
kveld, hvori hver sjæl dutter, onklererer og
tan-tererer hverandre, hvori man ser indtil fortvilelse
de samme ansigter, blot med en større eller
mindre forlængelse af næsen . . . .»
Ogsaa studenterne har, fortsætter han, fra
den tid, da man studerede i Kjøbenhavn, be-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
