Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
224
Det gik Bjørnson i Kristiania, som det var
gaaet ham paa Molde. Da han kom til Molde,
blev han jo til en begyndelse uhyre imponeret
af husene og menneskene og de mange baade
ved bryggerne: «For et storartet liv!» Men det
varede ikke længe, før han fandt den lille bv
altfor stille — ialfald i de sidste to skoleaar.
Da han kom til hovedstaden, blev han i
begyndelsen endnu mere imponeret af den nye
livs-rigdom — de mange vakre mennesker paa gaden,
de berømte mænd, storthinget, militærmusiken
og især Christiania theater nede paa
Bankpladsen. Der var «det forjættede land!» Lidtover
tre aar gik hen, inden han debuterede som
kritiker, og nu var alt forandret. Han havde
i mellemtiden ligesom fordøiet og forbrugt alle
de nye indtryk og hungrede efter mere. Det var
altsammen blevet til kjød og blod, til nerver og
muskler, som krævede nyt arbeide.
«Fremdeles den samme tunge stilhed!» — det
var nu hans følelse overfor den samtidige
literatur (i anmeldelsen af «En nytaarsbog»). Og
netop den samme følelse havde han nu
overfor theatret paa Bankpladsen: «For mig er
det, ligesom alt staar stille dernede.» Han
synes, at «alt er blevet saa gammelt, saa
gammelt». «De ældste skuespillerinder faar stedse
yngre roller, de yngre skuespillerinder bliver
stedse ældre i deres roller og faar ingen ny;
gamle, forgnavede stykker bliver optagne og atter
optagne.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
