Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
232
kunde neppe ganske lade være at digte videre
en del af de verker, soin spilledes paa theatret.
Emnerne og ligurerne voksede i hans hode. Han
har selv sagt, at han «stod i et sterkt personligt
forhold til emnerne» og derfor var «uretfærdig
paa omraader, hvor jeg selv voksed op som
digter». Et medlem af Christiania theaters
direktion, Tho. Joh. Heftve, sagde engang til
«Morgenbladet»s redaktion: «Den mand er jo
digter, ikke kritiker.» Hvortil Bjørnson svarede:
«Ja, men jeg maa leve.» 1
Imidlertid skrev han øiensynlig ikke alene
for at leve. Han besad noget, som de mere
specielt kritisk udrustede mænd i Norge, som
Paul Botten-Hansen, ikke var i besiddelse af,
nemlig trangen og modet til at skabe et nyt
aandeligt klima. Der blaaser noget af et nyt
stemningsveir ud af hans artikler. Han er den
unge Scipio, som indgiver ungdommen nyt mod.
«Der vil fremstaa en ny digterslegt» —
ud-raabte han i sin første store artikel, fra januar
1854. Og mod slutningen af det følgende aar,
4de november 1855, skriver han i en anmeldelse
af Halvor Bagges «Vaarliv» : «Der bliver snart en
tid for digtere. De kommer alt enkeltvis og
spredte, men snart vil de slutte sig op i falanx,
og det nytter ikke længer at vride eller puffe
dem fra sig; thi befrielse er det, de bringer et
i daglige bekymringer og nød dygtig lænkelagt
folk.»
1 X. Grevstads optegnelser (universitets-bibliotheket).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
