Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
238
-er andre sidestykker, tyder paa, at kunsten staar
i en uopløselig sammenhæng med livet, og at
en særegen kunstform, naar vilkaarene forøvrig
er gunstige, skyder uvilkaarlig frem af et særeget
livsbehov.
Norge trængte paa denne tid netop til
dramatisk kunst, og det af flere grunde. Efter
naturdigtningens store blomstring, gjennem
Wergeland og Welhaven og deres nærmeste følge,
trængte vi til en nv menneskeskildrende kunst.
Men først og fremst til et drama. Dramatisk
digtning var noget, vort folk hidtil havde
manglet. De historiske og geografiske vilkaar havde
ikke undt os at skabe en scenekunst, hverken
i middelalderen paa de store kirkelige skuespils
tid, eller i renaissancens dage. Her var for os
nyt land at vinde. Her var noget, vi ikke før
havde magtet, og soin derfor udfordrede det unge
Norges ærgjerrighed.
Men trangen til dramatisk kunst laa
sandsynligvis ogsaa dybere. Vi havde altfor længe været
et «vinterfolk», som Bjørnson senere har sagt.
Vi havde lagt os til en national sendrægtighed,
en tilbøielighed til at vente og opsætte med de
afgjørende skridt; vi havde som nation i
hundreder af aar levet temmelig udramatisk i forhold
til de lleste andre folk. Det var en af grundene
til, at vi ikke havde havt nogen dramatisk kunst.
Netop trangen til en raskere, mere spændende
livsform eller — som Bjørnson udtrykte det i
sin artikel 0111 Kristiania og studenterne — trangen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
