Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
239
til «et mere aandelig bevæget liv» var det, som
i løbet af femti-aarene fødte den nye dramatiske
kunst, efter mange famlende forsøg. Denne
kunstart giver os billeder af livet i den
allerkorteste, hurtigste, mest sammentrængte fonn.
I selve kunstformen ligger der en uvilkaarlig
tendens, et instinktmæssigt livsbehov: trangen
til at give livet større fart! Den dramatiske
digter omdigter i nogen grad livet i retning af
at tvinge de menneskelige kræfter til udrykning
og afgjørende kamp. Skjulte eller slumrende
modsætninger og misforhold blir gjennem
handlingens anlæg nødt til at bryde ud i aaben
strid. Et langsomt tærende, kronisk onde blir
ligesom akut. — Et skuespil begynder gjerne
paa en tid, da det drager op til uveir i
menneskenes verden. En ulmende misnøie slaar
pludselig ud i flammer. Et længe opsamlet
sprængstof smelder løs. Og heri ligger der
noget befriende og forløsende. Hvad enten
kampens udgang er glædelig eller tragisk, er det
en tilfredsstillelse, at kampen blir udkjæmpet.
Det virker livsforhøiende at være tilstede, hvor
slumrende kræfter udløses, — hvor en længe
opsamlet spænding kommer til vældigt udbrud.
Kræfterne vokser paa begge sider under kampens
høitryk, og vi faar del i kræfternes dobbelte
vekst. Vi tager del i kampen paa begge sider.
Slumrende kræfter vækkes tillive i os selv. Vi
blir mere levende, saalænge kampen staar
paa. Og hvis skuespillet er født af en stor dig-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
