Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
246
verden,» udbryder Petra efter at have oplevet
en forestilling af direktør Nasos selskab i Bergen.
Ganske vist streifer Bjørnsons humor ogsaa hr.
og madame Nasos «udmerkede selskab». Vi faar
et glimt af, at disse mennesker ikke er saa
op-høiede udenfor scenen som i Oehlenschlägers
tragedie. Men vi faar dog en fornemmelse af,
at de kunde sin kunst, og at det var de danske,
som aabnede en ny verden for de norske
skuespilleremner. At det netop er en tragedie af
Oehlenschläger, «Axel og Valborg», som fører
Fiskerjenten lige ind i kunstens syvende
himmel, er sikkert fra Bjørnsons side intet tilfælde.
Af alle danske digtere er det Grundtvig og
Oehlenschläger, han har elsket mest. Den sidste
allerede fra skoledagene, da han ved at blade i
Thues læsebog stødte paa et brudstyke af «Hakon
Jarl», som han straks lærte udenad og læste
høit paa skolen, «bleg af begeistring»
(«Bergens-posten», 21de januar 1859).
Det er betegnende for Bjørnsons freidige
tro paa en norsk scenekunst, at han allerede
fra først af stiller store fordringer til de norske
skuespillere. Han forkjæler dem ikke. Udover
høsten 1854 gaar han strengt irette med det to
aar i forveien oprettede norske elevtheater (i
Møllergaden no. 1), som oprindelig hed «Christiania
norske dramatiske skole», men som senere
antog det mere fordringsfulde navn af «Christiania
norske theater» og ved dette navn gjorde indtryk
af at appellere til chauvinismen. Bjørnson kræver,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
