Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
247
at repertoiret skal lægges høiere an. «Det er
— siger han — ikke lokkemad nok, at det
norske theater aabnes; thi folk har ikke og
b ø r ikke have interesse for andet, end hvad
der er godt, selv om det er ti gange nationalt; ja
den bør allermindst vænnes til at taale det slette
der, hvor det nationale bydes, fordi dette er et
begreb, som skal staa rent og tillokkende i
folkets bevidsthed, slet ikke være beheftet med
nogen biforestilling om kjede eller skamfuldhed.
Blir først den billet, man løser til det norske
theater, et ufrivilligt offer, saa farvel til en
national scene» («Krydseren», 16de sept. 1854). —
I den følgende maaned klager Bjørnson over,
at det norske theater opvarter med
«fjælebods-løier». «Det er klart, at dets hensigt ikke er at
holde sig i theatrenes rækker, men at være et
forlystelsessted ... i rang med Klingenberg eller
Tivoli . . . En sørgelig ende paa legen , . . for
os, som her troede paa en national scene»
(«Krydseren» 7de oktober 1854).
Bjørnsons advarsel synes at have baaret
frugt, ialfald for en stund. I en følgende
artikel heder det: «Endelig er to nve og theatret
mere værdige stykker bragt paa brædderne . . .
Udsigterne til en snar fredsslutning mellem
theatret og den gode smag synes saaledes ikke fjern,
og kritiken kan paa dennes vegne maaske om
en føie stund efter al den truende noteveksel og
virkelige feide have den glæde at arrangere en
rørende forsoningsfest.» — Bjørnson mener dog,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
