Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
248
at dette theater «altid nærmest blir et
vaude-villetheater» (Krydseren», 28de oktober 1854). Dets
bedste norske kræfter gik lidt efter lidt over til
Christiania theater paa Bankpladsen. Om
besiddelsen af dette var det kampen skulde staa.
Og Bjørnson retter i disse aar en meget stor
del af sin udholdende energi paa at bistaa og
retlede de norskfødte skuespillere, som havde
faaet ansættelse ved dette theater. I det hele var
han i aarene 1854 og 55 paa sit vis neppe
mindre virksom theater-instruktør end Henrik Ibsen
i Bergen, — kun at Bjørnson instruerede
skuespillerne gjennem avisernes spalter. Hans
kritiker er ofte yderst indgaaende instruktioner, og
netop disse hører til det modneste og ialfald for
samtiden værdifuldeste, han i disse aar har skrevet.
Det mest fremtrædende er kanske ikke saa meget
stilens livfuldhed som det varme, indtrængende
alvor og den udholdende interesse, som maa
have virket smittende baade paa skuespillere og
publikum. Her var en ung mand, for hvem
skuespillernes kunst var noget stort og vigtigt.
Fra 1855 af, da «Krydseren» begyndte at
udkomme som dagblad under navn af
«Aftenbladet», flk hans artikler jevnlig hæderspladsen
i bladet, paa de forreste spalter, selv om de ofte
var temmelig lange. Redaktør Ditmar Meidell
maa have følt, at denne unge mand havde en
gjerning at gjøre.
I sin før nævnte dobbeltartikel i
«Morgenbladet» om «De norske skuespillerinder» havde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
