Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
250
Hun havde begyndt med at spille paa følelsen.
«Uden dannelse, uden at have nydt en mere
dannet omgang, der i saa mange tilfælde erstatter
denne, — uden nogen anden forberedelse end
den, skuespiller Hagen med sædvanlig
beredvillighed ydede hende i de specielle roller, viste hun
sig i «Svend Dyrings hus» og i «Elverhøi» . . .
Hun spilte kun ledet af instinktet, hun spilte,
som øieblikket indgav hende; men hun spilte
med en følelse, med denne talentets egen magt,
som river med. Og det taknemlige publikum
aabnede hende sine cirkler» og støttede hende
overfor de — efter hvad rygtet sagde —
misundelige fagsøstre. «Det var imidlertid ikke længe,
at hjælpen udenfra bistod hende. Taabelig nok
fordrede man nu lutter usædvanlige fortrin for
hver gang, hun viste sig. Man betænkte ikke,
hvilken gabende afstand der er mellem at spille
godt af instinkt og at spille med refleksion og
bevidsthed.»
Artikelen er skrevet paa en tid, da den unge
skuespillerinde øiensynlig befandt sig paa et
kritisk overgangsstadium. Af Bjørnsons kritiker ser
vi, at hun i denne tid og tildels ogsaa senere kunde
spille altfor reflekteret og ikke helt naturlig. Hun
magtede ikke længer en af sine første glansroller,
Shakespeares Julie, heltinden i Shakespeares
«Romeo og Julie», hvorfor Bjørnson tilraader
theatret at henlægge dette stykke indtil videre.
Vi faar et indtryk af, at hendes utilfredshed med
sig selv og andres miskjendelse af og til gjorde den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
