Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
251
unge kunstnerinde bitter, saa der løb rygter ud i
byen om«hidsige rivninger» nede paa Bankpladsen.
Især da direktør Borgaard synes at have tabt noget
af troen til hende i denne hendes kunstnerlivs
«utaknemlige alder». Men netop nu er det,
Bjørnson kommer hende til hjælp med sin
sjælekundskab og sin evne til at sætte sig paa andres plads.
Han opmuntrer uden at smigre. Hendes delvise
tilbagegang forklares som et ganske naturligt
gjen-nemgangsled i hendes «udviklingshistorie».
Bjørnson bruger netop dette udtryk; og det er det
genetiske synspunkt, som gjør artikelen endnu den
dag idag interessant. Hvorfra havde nemlig den
med Laura Svendsen næsten jevnaldrende unge
kritiker faaet denne dybe livserfaring? Jeg tror
ikke, der kan være tvil om, at han havde den
fra sine egne oplevelser netop i disse aar. Idet
han tegner den unge skuespillerindes
udviklingshistorie, aabner han os et indblik i sin egen:
«Man betænkte ikke, hvilken gabende
afstand der er mellem at spille godt af instinkt
og spille med refleksion og bevidsthed. Men
hun delte her skjæbne med saamange andre.
Hvormangen yngling f. eks. har ikke i
16—17-aars alderen skrevet vers, hans følelser sagde
var mageløse, og som hans bekjendte overøste
med bifald, fordi de bedømte dem relativt til
hans alder. Maaske han ogsaa vildledet heraf
troede sig fuldkommen, foragtede ydre
dannelses-midler, foragtede andres raad og skrev vildt.
Men saa kom refleksionen med alderen, øinene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
