Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
252
aabnedes for formens vigtighed; han skrev
ikke længere med lethed, fordi han ikke
skrev med tryghed.1 Om da en bekjendt
sneg sig til en af de mange papirlapper, hvorpaa
slagene havde staaet, saa han den før beundrede,
rige aand bange at være rømt sin vei for
formens jernlænker. De faa tanker, det havde
lykkedes staklen at kalde tilbage, saa modløse
og fortabte ud, og den gode bekjendt rystede
paa hovedet og sagde næste gang, han mødte
vedkommende August, Henrik eller Paul: «Nei,
ved du hvad, min kjære; hold endelig engang op
med det versemageri» .... Er der nu intet
synderligt ved denne hr. August, Henrik eller
Paul, fortviler han og holder op. Men føler
han talentets stemme raabe sit trodsige n e i
indeni sig, blir han ved, ser og tænker og
prøver. Vundet har han snart over formens og
smagens fordringer, og tankerne staar der atter
fri og stolte. — Aldeles saadan gik det jomfru
Svendsen.»
Saadan gik det Bjørnson! Dette sted er
den interessanteste udtalelse, vi har fra ham
selv om hans læreaar i Kristiania. Og det er
morsomt at se, hvorledes han mod slutten af
fortællingen om «August, Henrik eller Paul»
foregriber en to-tre aar af sin egen udvikling.
Men allerede nu hørte han talentets stemme
raabe sit trodsende nei til al mistro og tvil. Han
ventede forholdsvis rolig paa, at hans digteriske
1 Udhævet af denne bogs forf.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
