Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
258
neste lovsang, der kan skrives til dens ære:
Digteren viser den at være en funke fra
himlen, evig og umaalelig, saa de væsener, den
naar, maa jordisk gaa under for at blive evige
og umaalelige som den, blive himmeltagne som
den. —
«Til at spille Julie udfordres der hos
aktri-cerne i én forstand saa saare lidet; de skal blot
være mennesker, være kvinder, og deres bedste
længsler, deres bedste følelser gaar som aand
gjennem hvert eneste af Shakespeares ord, og
hvert eneste faar da, uden at de selv gjør noget
dertil, saadan fylde af liv og sandhed. Men skal
man her deklamatorisk beføle ordet, til det synes
give den rette klang, kummerlig sætte sammen
sætning og scene, da bliver det et umaadelig
vanskeligt arbeide at spille Julie, saa vanskeligt,
at neppe nogen løser opgaven.
«Nei, for tre aar siden spillede jomfru
Svendsen vist Julie langt bedre (anmelderen saa hende
ikke). Jomfru Svendsen var ikke nok
skuespillerinde endda til at spille den slet. Ja slet;
thi hun opnaaede dennegang ikke at varme
tilskuernes gemyt paa et eneste punkt; vi sad kolde
og syntes hartad, at Shakespeares herlige
digtning var galskab, fortvilelsen forstillelse, glæden
en latterlighed.
«Men saadan er det ikke. Man læse dette
digt i mangel af en god opførelse, man lade sig
synge ind i denne drukne kjærlighedsvise, man
lade sin aand bære bort af denne mægtige liden-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
