Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
259
skabsstrøm, og mail fornemmer noget, som er
negtet det usande at meddele os. Dersom vi
ikke vidste, at livet ene kan det, saa vilde vi
sige, at det er «Romeo og Julie», som har givet
selv den mindste vaudeville ret til at hente sin
største ynde af et kjærlighedsforhold, og at hele
den umaadelige, dramatiske litteratur, som er
skabt til kjærlighedens forherligelse, her har hentet
tilladelsen, ja budet. Saa aldeles er den i en
sum, hvad alle hine er tilsammen, saa aldeles
har den seiret én gang for dem alle, én gang
for dem alle tvunget menneskene til at erkjende
kjærligheden for hele verdens løftekraft.
«Nei, man faar holde op med at give «Romeo
og Julie» for det første.»
I det følgende aar, 1856, baade dadler og
roser han jomfru Svendsens udførelse af
Par-thenias rolle i «Ørkenens søn», en tysk
«romantisk komedie» af Fr. Halm. (Bjørnson kalder
stykket «det store tyske (d)under-stvkke».) «Hun
overraskede ved sin plastik og viste, hvad hun
ogsaa i dette maa kunne gjøre, naar hun blot
vil. Og det er paa tide at ville» .... Ved sin
hyppige keitethed «dækker hun desuden en ynde,
som — det kan forsikres — mere uhindret af
øieblikkets forskjellige krav til hendes person
vilde være den første paa vor scene. Thi der
hviler en blyhed over hendes væsen, som ingen
anden besidder i tilsvarende grad». Hvor hun
i en livfuld rolle «uforvarendes kommer til at
benytte disse deilige naturmidler, leverer hun et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
