Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
261
men ikke saa meget hjertets, som fantasiens.
«Af kunst har hun somoftest slet intet. Men
hvor den store replik eller den store situation
spænder tilveirs med fantasiens kraft, der kan
hun og der vil liun; det falder hende saa let.
Hvilket mylder af fantasi er der nemlig ikke i
hende — en stor og herlig gave!» Men hun er
altfor afhængig af øieblikkets humør. Hun kan
undertiden «spille en rolle slet, maaske med
ryggen vendt til publikum eller medspillende».
Henrik Ibsen (i «Illustreret Nyhedsblad» for
20de decbr. 1857, altsaa vel en maaned senere)
betegner hende som noget i lighed med en
«natursangerinde» — endnu ikke kunstnerinde nok.
«Hun er et merkeligt fænomen, begavet med et
lykkeligt instinkt til at træffe det rette, begavet
med evne til over sine præstationer at sprede
en poesiens glans, der til sine tider hæver sig
til forklarelse; men saa er hendes kunstneriske
selvvirksomhed saa meget mindre.»
To aar senere, da Bjørnson var vendt
tilbage fra sin tlieaterledelse i Bergen, taler lian i
en artikel i «Aftenbladet» (13de decbr. 1859) om
«de lange, arbeidsløse tider i hendes liv», og
han er ved denne tid noksaa dybt skuffet over,
at hun ved stadig at spille sammen med de
danske skuespillere har optaget adskilligt af den
danske udtale og altsaa i nogen grad svigtet den
norske scenes sag. — Man ser, at Laura
Svendsen i disse theaterstridens aar var noget af et
smertens barn for Bjørnson og for dem, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
