Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
262
satte sin største lid til hende i kampen for en
norsk scenekunst. Hendes langsomme udvikling,
hendes lange stans i veksten er betegnende for
de hindringer, som den nye norske
menneskefremstilling havde at kjæmpe med.
Efter sin ankomst til hovedstaden var hun,
ligesom Bjørnson selv, kommen ind i en
aandelig kuldeperiode. Det var sandsynligvis ialfald
for en del de samme aarsager, som hindrede
dem begge fra at give sig fuldt hen i sin
kunst. Ogsaa Bjørnson laa jo som digter
veir-fast i disse aar. Kristiania var ikke noget
gunstigt milieu for den norske kunst. Endnu saa
sent som i 1858 skriver Bjørnson — vistnok
med særligt henblik paa Kristiania — om «den
djævelske prosaiske k v æ 1 e 1 u f t omkring
os». Den skarpt affeiende kritik, hvormed
«Gildet paa Solhaug» blev modtaget af
Kristiania-kritikerne, er betegnende. Henrik Ibsen har
udtalt sig meget kraftig om datidens
Kristiania-kritik i anden udgave af det nævnte verk. I
«Samtidens» Bjørnson-hefte har professor J. E.
Sars givet en malende skildring af den «yderst
negative, kritiske og skeptiske tone», som
dengang var den raadende i Kristiania-societeten og
inden de akademiske kredse.
Og hans vidnesbyrd bestyrkes af, hvad en
anden norsk historiker, professor L. Daae, har
meddelt af sine indtryk af Kristiania i
femti-aarene, i en biografi af Botten-Hansen («Vidar»,
1888). Selv udenlandske reisende blev forbau-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
