Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
267
Digterne og de andre kunstnere havde en
viss ret til at harmes over tidens ensidige
op-gaaen i de materielle interesser, fordi de selv
ofte led under denne ensidighed. Men det kan
ikke negtes, at digterne ofte saa ligesaa koldt
ufor-staaende, eller udenforstaaende, paa den
økonomiske ærgjerrighed, som en stor del af
forretningslivets mænd saa paa kunsten.
I virkeligheden var tidens økonomiske
foretagsomhed inderst inde nær beslegtet med tidens
kunstneriske energi. Begge var udslag af den
samme trang til livsudvidelse, som er drivkraften
i alle former af menneskelig kultur. Begge udgik
fra trangen til at bruge den omgivende verden
til organer for den enkeltes voksende liv.
Kunsten og videnskaben, som søgte at benytte
omverdenen til livsudvidelse i form af billeder og
begreber, var paa sit vis ikke mindre nytte- og
byttebegjærlige end jordbrug og handel og
industri, som søgte at benytte omverdenen i form af
haandgribelige redskaber og forraad.
Tidens materielle opsving og dens frembrud
af ny kunst var i grunden to sider af samme
sag, to udslag af den samme expansive eller
livsudvidende kraft. Nu som paa Shakespeares
tid — og vistnok til alle store tider i kunstens
historie — optraadte en ny økonomisk
ærgjerrighed ved siden af, og foreløbig i skarp konkurrance
med, en ny kunstnerisk ærgjerrighed; omtrent
samtidig ogsaa en ny videnskabelig og religiøs
ærgjerrighed. De forskjellige kulturgrene henter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
