Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
26(5
kunstnerne søgte uvilkaarlig at vende sine egne
og nationens øine i en anden retning. Og det
var paa en maade ganske naturligt, at man søgte
at opveie en ensidighed med en modsat
ensidighed. Hverken hos Ibsen eller Bjørnson skyldtes
denne bortvendthed fra det økonomiske liv nogen
mangel paa virkelighedssans. De havde begge
gjennem en hel række af aar en ofte meget
haard kamp at kjæmpe netop med økonomiske
vanskeligheder. Den økonomiske side af livet
var kommen dein begge personlig meget nær
— altfor nær. Men de reagerede begge baade
bevidst og uvilkaarlig mod den mægtige
tids-lidenskab, som ledede saa meget af samtidens
interesse bort fra deres kjære kunst. Tanken
paa maden forstyrrede jo endog dem selv
i den fulde hengivelse til kunsten. Inde i sig
selv maatte de kjæmpe mod de «materielle»
interesser, som krævede sin plads. Haardest
blev vel kampen for Henrik Ibsen. Derfor er
det ogsaa ham, som er skarpest i sine udfald
mod «jordtrællene» eller den «jordvendte slegt»,
hvis «hele fadervor ikke .... er andet end den
fjerde bøn!» (Giv os idag vort daglige brød).
«Den er landets løsen jo,
d e n er folkets feltraab blevet,
ud af sammenhængen revet,
ind i alle hjerter skrevet ....,»
soin det heder i «Brand» med en dirrende harme
fra digterens eget bryst.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
