Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
271
rede tidligere begyndt at udvinde hjælp for vort
liv af den norske menneskeverden, i
forestillingens form. Keyser og Munch, senere Unger,
Sophus Bugge og Rygli havde begyndt at
gjenerobre sagatiden. Senere kom turen ogsaa til
den nyere tid og selve nutiden, gjennem
Asbjørnsen og Moe, Ivar Aasen, Landstad og Eilert
Sundt.
Vi ser altsaa en mere eller mindre samtidig
fremtrængen paa begge fløie, først især i retning
af at erobre Norges natur, lidt senere ogsaa i
retning af at erobre norsk historie og folkeliv.
Medens enkelte videnskaber — som de fleste
naturvidenskaber, retsvidenskab og statsøkonomi
— kjæmpede paa det praktiske arbeides fløi,
stod videnskaber som historie, sprogvidenskab
og folk-lore i forbund med den
menneskefrem-stillende kunst.
Alene paa denne maade — gjennem
billedet af en hær under fremrykning, i skilte
afdelinger, som trængte hinandens hjælp, men
som ogsaa ofte stredes om retten til land og
lys og luft — kan man efter mit skjøn faa
en kulturhistorisk oversigt ogsaa over
1850-aarenes drivende kræfter og deres brydning. De
var alle af samme slegt; men de kjæmpede om
pladsen — om almenhedens sympathi, om
gjenlyd og resonnans, om statens og de privates
— penge.
Først lidt efter lidt lærte det praktiske livs
ledere at se med fuldt forstaaende sympathi paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>