Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
272
den fremspirende norske digtning. Og først lidt
efter lidt lærte digterne at se med fuldt
forstaaende sympathi paa det økonomiske arbeide.
En interessant side af baade Bjørnsons og Ibsens
udvikling ligger i denne retning. Endnu i
«Brand» (ligesom aaret efter i «Peer Gynt») har
Ibsen fremstillet den nye engelske kul- og
jernalders kultur i et yderst afskrækkende lys:
«Værre tider; værre sjmer
gjennem fremtidsnatten lyner!
Brittens kvalme stenkulsskv
sænker sort sig over landet,
smudser alt det friske grønne» ....
«Da er slegten vorden styg; —
gjennem grubens krumme gange . . .
puslingflokken, travl og tryg . . .
gaar med puklet sjæl og ryg,
glor med dvergens griske øine
efter guldets blanke løgne» . . .l
Først i «En fallit» (1875) og «Samfundets
støtter» (1877) faar næringslivets repræsentanter
adgang til forgrunden i det ny-norske theater.
Af de to store digtere var Bjørnson den første,
1 Jfr. Vinje i sine breve om «Bretland og
Britarne» (1863), som maaske havde nogen indflydelse paa
Ibsen. Vinje, som forresten alt i 50-aarene var baade
begeistret og kritisk stemt overfor det materielle opsving,
finder, at det britiske samfund er «samanklinkat med gull».
Den ensidige «penge-avl» gjør menneskene mindre og vekere:
De blir som støbt i samme form, taber sit særpræg og blir
til nummere. Altsaa en lignende opfatning af tidens
retning som i «Brand» og «Peer Gynt».
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
