Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
280
engang gaar, soin intet drama før hos os ... .
Jeg sad i en feber, da jeg læste det, hele det
gamle apparat (han sigter nærmest til den
Scribe’ske teknik) er lagt saa kunstigt tilrette
paa det nye stof, sagastoffet, at det neppe
engang til blir gjort saa i sin mindste del fuldendt,
fordi jeg holder paa mit: at vi maa bøie ind i
en anden gade.»
Med de sidste ord sigter Bjørnson til, hvad
han tidligere i samme artikel har udtalt, at vi
ikke kan blive staaende ved Scribes spændende,
men altfor jagende dramatiske teknik, fordi den
ikke lader personerne faa ro nok til at udfolde
sit sjæleliv. Det antydes, at Scribes teknik
opofrer psykologien eller personernes
sjæleudvikling for den spændende handlings skyld.
Han kjører ligesom for fort med dem, henimod
en stor dramatisk slutnings-effekt. Denne teknik
minder Bjørnson om tidens rastløse økonomiske
jag. Ogsaa i det dramatiske har tiden villet kjøre
med jernbanefart. Bjørnson vil i dramaet, som
i al digtning, have ro til at fordybe sig i
«tilværelsens store gaader». Af det nye drama, som
er ifærd med at afløse det Scribe’ske, «er larmen
og færdselen vist ud; vi løser ikke længer
jernbanebilletter».
Allerede flere aar tidligere havde han i en
artikel om «Forretningsmanden og
kunsten» («Morgenbladet», 14de oktober 1855)
skrevet om kunstens ro i forhold til
forretningslivets uro og jag. Mod dem, som stadig krævede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
