Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
279
«En mindelse» : «Hvorfor opføres ikke «Gildet
paa Solhaug» — et stykke, der ikke alene er
nationalt....., men desuden har en særegen
fortjeneste, der vil kunne sikre det en god
optagelse paa en hvilkensomhelst scene.» To dage
efter averteredes stykkets opførelse, og det gik
nu flere gange itræk over scenen.
To aar senere forsvarer Bjørnson, som da
var i Bergen, Ibsens næste stykke,
«Hærmændene paa Helgeland», mod
«Kristi-ania-postens» kritiker, Richard Petersen, som i
en skarp polemik mod Ibsen og i stridens hede
havde skrevet, at «hr. Ibsen er som dramatisk
forfatter en stor ubetydelighed, om hvem nationen
ikke med nogen varme kan plante noget
beskyttende hegn. . . . «Gildet paa Solhaug» mangler
altfor meget originalitetens friskhed . . . ., og
hans næste arbeide, «Fru Inger til Østerraad»,
er jo i den grad blottet for idealitet og poesi, at
det er til at forbauses over .... Hans
Hærmænd er sandsynligvis kun middelmaadige»
(kritikeren havde endnu ikke læst dette stykke).
Overfor denne artikel spørger Bjørnson (i
«Bergensposten», 28de mars 1858): «Hvad er dog
dette for en tid, at vi gang efter gang ser en
kontorbulbider ifærd med at traktere forfattere^
som lian trakterer hunde!» «Ibsens stykke er>
uanseet hvad min mening ellers kan være om
det, i det dramatiske det første, som
endnu er skrevet i Norge . . . . Det vil
vise sig i besiddelse af en scenestyrke, naar det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
