Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
286
pedes værd. Vi maa forsøge at se den arbeide
sig frem under skuffelser og forsinkelser og
alligevel holde modet oppe. Bjørnsons udvikling
i disse aar hænger sammen med to
eiendommelige sider ved hans natur: gjennem sin evne til
samfølelse yderst modtagelig for den omgivende
verdens aandelige strømninger, en uhyre
ømfindtlig leder af menneskelig elektricitet; men
paa samme tid ogsaa udrustet med en
usædvanlig evne til at øve modtryk mod tidens
fremherskende stemning og sende en elektrisk strøm
tilbage i modsat retning. I nogen grad maatte
han leve sig tversigjennem tidens kritiske
retning — uden dog nogensinde at tabe
digter-maalet afsyne. En af hans ungdomsvenner
fortæller i «Samtiden»s Bjørnson-hefte under det
pseudonyme merke N. K., at «digtermaalet
rykkede ham fjernere», efterat han var bleven
student. «Han lagde meget mere kritik paa sig
selv . . . Naar han gestikulerede, gjorde han
det ikke længer med sprikende fingre, men han
begyndte saa smaat at kokettere med sine smukke
hænder, — haaret, som før var redet op i en
pyramide, Romsdalshorn kaldet, fik nu falde frit
og naturligt, — og han var udad saa stilfærdig,
at da der i det følgende semester (andet kvartal
1854) blev tale 0111 at vælge en besindig mand
ved siden af Ludvig Ludvigsen Daae til at være
redaktør af samfundsbladet, saa blev Bjørnson
udpeget. Han optraadte ikke i
studentersamfundet (som taler), og han virkede i det hele
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
