Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
287
ikke som taler, selv ikke i vore lag, og heller
ikke gav han sig af med at skrive viser.»
Hans to mest fremtrædende evner —
begavelsen som digter og taler — laa veirfast og følte
tidens sterkeste luftdrag som en modvind. Vistnok
kunde han sympathisere ogsaa med
næringslivets vekst, som da han i 1855 hilsede et af de
merkeligste og modigste nye tiltag i norsk
industri velkommen i en artikel i «Illustreret
Nyhedsblad» om brødrene Hals’s
pianofabrik. Og i det samme aar længtes han,
efter hvad han selv har meddelt, frygtelig efter
at faa reise til Pariserudstillingen — den
anden i rækken af de store verdensudstillinger,
hvorigjennem den nye økonomiske æra i
menneskehedens liv blev ligesom festlig indviet og
under musik og kanondrøn og llags og vimplers
vaien feiret som en ny tid for den frie
vædde-kamp mellem alle landes arbeidskræfter. Men
i det samme aar havde han ogsaa ligesom rykket
sig selv i tømmerne for endelig engang at komme
til gjennembrud i sin digtning. Han havde lagt
planen til en noksaa dristig og i sit grundlag
paa en maade «naturalistisk» nutids-komedie
(som ti aar senere blev til «De nygifte»); og forat
han kunde komme udenfor Kristiania-luften og
det journalistiske jag, skaffede «Morgenbladet»s
Friele, som dengang satte stor pris paa
Bjørnson, ham penge til at reise hjem til Søgne,
i nærheden af Kristiansand. Men han maatte
vende tilbage til Kristiania og til sin kritiske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
