Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
294
godegjørelse er det problem, hvormed hans
digtning begynder.
Han følte det øiensynlig, som om der var
fuldt op af herlige anlæg i det norske folk. Det
myldrede omkring ham af rige evner og
muligheder. Men der var noget i forholdene, det vil
sige i menneskene selv, i deres eget forhold,
som hæmmede dem i veksten. Han selv følte
sig sandsynligvis i denne tid hæmmet i sin frie
udfoldelse. Men han trøstede sig med, at i alle
lande var det kritik, som gik forud for
gjen-nembruddet af en ny digtning. Selv den
tilsyneladende negative kritik saa han fra den
positive side, som professor J. E. Sars har
antydet i «Samtiden»s Bjørnson-hefte. I en polemisk
artikel mod Andreas Munch («Morgenbladet»,
13de mars 1856) forekommer der en interessant
udtalelse, som tydelig viser, at Bjørnson
opfattede sin kritiske virksomhed som et foreløbigt
rydningsarbeide. Han havde ikke villet afsætte
Welhaven eller A. Munch, men blot forsøgt at
vise, paa hvilken plads deres store begavelse kunde
faa den rigeste udfoldelse. «I en kritisk
virksomhed hos os vil dette vise sig at være
hovedforretningen.» Hele tiden, mener han, er vendt
i retning af kritik, men i retning af en kritik,
som vil vise sig positivt frugtbar. «Man har ikke
længe raadspurgt den udenlandske literatur, før
man faar vide, at nutiden har vendt sig kritisk
mod fortiden, og at dens arbeide mod en ny
(tid) netop er dette, kritisk at opgjøre det fore-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
