Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
313
geistring for norsk scenekunst og tillid til ham
som leder kom Bjørnson tilgode, da han skulde
samle tropper til en afgjørende kamp. Til disse
tropper hørte ogsaa adskillige kadetter, som han
havde læst norsk med, og ikke mindst de yngste
kuld af studenter, hvem han som manuduktør i
norsk stil til artium havde hjulpet til lykkelig
at passere et af de farligste skjær ved indløbet
til den akademiske havn. «Jeg tog imod parti
paa parti,» fortæller Bjørnson, «og jeg maa faa
lov til at rose mig selv: der har aldrig strøget
en eneste i norsk for mig. Jeg havde sagt dem,
hvordan censorerne vilde have skemaet, jeg gav
dem skemaet, og paa det flød de som paa en kork,
om de var noksaa tomme forresten. Og naar
de og deres kamerater havde været oppe i den
skriftlige prøve, kunde jeg høre over
halvtredsindstyve stile oplæst. Jeg kjendte censorernes smag,
og jeg kunde som oftest sige paa en prik, hvad
de vilde faa i karakter.»......«Men
hvordan flk De tid til alt dette?» — «Jeg var ikke
paa kaféer, spilte ikke billiard og gik ikke paa
gaden.» — Vi skal nu se, hvorledes denne
mangeartede virksomhed kom Bjørnson tilgode,
da han trængte hjælp af hovedstadens ungdom
til en rigtig dundrende demonstration. Kampen
om Christiania theater var for Bjørnson ikke
nogen liden sag; den var for ham intet mindre
end en kamp for at gjøre Kristiania til norsk
hovedstad og dens vigtigste kunstanstalt til organ
for en fælles national kultur.
20 — Collin: Bjørnstjerne Bjørnson.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
