Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
314
Siden «Campbellerslaget», den 24de januar
1838, da Henrik Wergelands modstandere med
piben og endnu mere umiddelbart «slaaende»
argumenter havde protesteret mod opførelsen af
syngespillet «Campbellerne», havde der ikke
været nogen voldsom meningskamp i Christiania
theater, indtil Bjørnson organiserede det
saakaldte «theaterslag», den 6te og 8de mai 1856.
Forat theatret lidt efter lidt kunde gaa over
fra et væsentlig dansk til et norsk theater, havde
Bjørnson og andre krævet, at alle ledigblevne
pladse skulde besættes med norske
skuespilleremner. Og direktionen havde lovet, at dette
ialfald som regel skulde ske. Da alligevel en
— til og med lidet betydelig — dansk
skuespiller, Ferdinand Schmidt, blev tilkaldt fra
Danmark og engageret, foreløbig som gjæst i
Hostrups «Gjenboerne», samlede Bjørnson
meningsfæller og venner — deriblandt Vinje, Jonas
Lie, Ole Vig og nuværende rigsadvokat
Blackstad — til en kraftig demonstration. Den anden
aften, da sandsynligvis mange, som stod
Bjørnson selv personlig meget fjernere eller endog
neppe kjendte hans navn, sluttede sig til
oppositionen, skal pibernes antal have vokset til
600, for hvem Bjørnson gav signal til kampen
med en lang skotsk vægterpibe fra første eller
anden rads sniploge1. Det kom nok delvis til
1 Smlgn. angaaende «theaterslaget» Blancs
theaterhistorie og en artikel af Bjørnson selv, «Hvorledes jeg blev
digter» («111. Tidende», 1882), samt en (rigtignok anonym)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
