Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
318
har vi til fornylig været et lydhørt vasalland
.....Vor udødelige Henr. Wergeland, der i dette
som i alt andet var saa langt foran sin tid, har
først for ramme alvor og med stor kraft talt og
skrevet for en norsk scene. En anden berømt
landsmand [Ole Bull] har i de senere dage gjort
denne tanke til virkelighed og paa det
fuldstæn-digste beskjæmmet dem, som har tilladt sig høit
at erklære vort land udygtigt til at frembringe
sceniske kunstnere. Vi er taknemlige mod de
tildels sjeldne kunstnere, som har midlertidig
opretholdt et fremmed theater hos os. Det er
langt, langt ifra vor mening, at vi skulde være
modne til at miste dem .... Men nye
fremmede, bestandig nye, trods alt, hvad vi ofrer
og arbeider til selvhjælp og selvstændighed, —
alligevel nye fremmede, det er ikke alene at
ødelægge, hvad vi har gjort og gjør, det er
at haane os. Dog ikke os, nei en magt, som
staar over os alle: vort fælles fædreland . . . .
«Vi beklager den mand, som nu atter skulde
gjøre sine læreaar hos os. Det var ikke ham,
vi mente; vi ønsker ham alt held, kun ikke at
vi er hans prøveklud...... «Han som har
gjæstet, er ogsaa fæstet», det vidste vi meget godt.
Vi vidste, at dersom han gjæstede uforstyrret, saa
fæstede de ham ogsaa uforstyrret, baade ham
og hans kone. Vi vidste, at der skal komme
tiere efter, altid flere.....Og da nu
nationalitetsfølelsen i dette tilfælde ser sig indskrænket
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
