Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
319
til et eneste sprog, en eneste lyd, saa bruger
man denne.......
«Vor kjære Henr. Wergeland skulde have
seet op igjen en aften som itirsdags; han vilde
moret sig kostelig i denne hylende pibestorm,
som tog og rystede i de gamle fordomme . . . .
Dengang var han i minoritet..... Nu vilde
han være i pluraliteten, en stor og myndig
pluralitet; det er maaske gaaet lidt fortere, end
han tænkte.»
Vi ser, at Bjørnson allerede dengang, altsaa
før studentertoget til Upsala, var skandinavist
eller en ven af tanken om et forbund mellem de
tre nordiske folk. Men han vil, at det skal være
et forbund mellem tre fuldt udviklede
«stats-individer». Først maa det norske folk
«fuldstændig blive en nation», det maa gjennemgaa
en «selvudvikling», som allerede er i fuld gang.
Først derefter kan det have noget værdifuldt at
give de to andre medlemmer af et forbund.
Saa klart og bestemt havde Bjørnson allerede
dengang taget sit standpunkt. Han anvender
uvilkaarlig det kunstneriske syn paa den
nordiske forbundstanke. Han elsker livsformernes
forskjellighed. Jo mere de enkelte grene af en
stamme (det gjælder ogsaa en folkestamme) faar
vokse frit ud til hver sin side, desto større er
deres samlede evne til at opsuge sollys og luft;
desto videre strækker de sine rødder. Jo mere
mangeartede stemmerne er i et kor eller orkester»
desto rigere, om ogsaa vanskeligere, er harmonien.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
