Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
320
Selvstændighed og forbund staar for ham, ikke
som et enten-eller, men som et baade-og.
Udsondring og samvirken, eller, som det ogsaa er
blevet kaldt, «differentiation og integration»,
udfylder hinanden og hører sammen.
Denne tanke, som hos Herbert Spencer —
og paa en maade allerede hos Hegel — er
verdensudviklingens hovedlov, gjenfindes hos
Bjørnson i hans umiddelbart kunstneriske syn paa
de forskjelligste former af menneskelige forbund.
Han har brug for alle slags forbund, han
forsvarer dem i tidens løb alle. Men han venter
eller fordrer af hvert af dem, at de ikke skal
hæmme, men fremme det enkelte menneskes
eller det enkelte folks selvudvikling. Fra dette
synspunkt betragter han i løbet af det samme
aar (1856) f am ilj e-forbundet eller forholdet
mellem individ og familje i «Mellem slagene».
Og senere hævder han i gjentagne forsvar for
politiske partier (1859 og 1875), at et
parti-forbund er til, ikke for at binde eller ophæve
individualiteten, men for at give den større
virkemidler og maal, mere langtrækkende evne,
og altsaa større frihed. Han har elsket alle disse
forbund, men han har ogsaa krævet meget af
dem. Det er kilden til mange af hans livs
kampe.
I en senere artikel, «Til nogle danske
og svenske blad», henter han hjælp fra
folke-visdommen og anfører som motto et norsk
ordsprog af Ivar Aasens netop udgivne samling:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
