Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
330
som digter, og vi skal ogsaa finde ret tydelige
spor af dem begge i «Mellem slagene».
Bjørnson fortæller først om theaterslaget og fortsætter
saaledes:
«Dette var første gang, jeg præsenteredes
for hovedstadens større «societet», og man kan
kun sige, at præsentationen ikke var heldig;
jeg kom paa hovedet ind blandt deres hævdede,
bløde vaner. Men hverken denne gang eller de
mangfoldige senere gange, som jeg har følt mig
drevet til at træde op mod hovedstadens
toneangivende, har jeg været uden følelse af smerte
over den behandling, hvormed jeg mødtes. Endnu
har ingen digter levet, som ikke havde kuldskjær,
fin hud, og jeg danner ingen undtagelse.
Da saa studentertoget i 1856 kom paa, og
jeg blev referent ved landets største blad for
samme, var det derfor med stor jubel, at jeg
sad paa dækket blandt alle jublende kamerater.
Jeg var fri for onde, hadske blikke, for grove anfald
af grove munde, jeg tør sige, jeg var den gladeste
blandt de glade. Og da saa danske skibet kom til,
danske og norske studenter blandedes paa begge
skibe, og de tilsammen drog ind mod det
minderige Kalmar, da kom noget nyt til; de store
følelser, de lange syner og et aldeles
overvældende begjær om at faa være tolk for dem! Jeg
stod i stavnen og holdt lange taler, hvori jeg
sagde saa deiligt, som jeg vidste, alt det, der
strømmede paa mig fra stranden, vi seilede ind
imod, d. v. s. jeg holdt talerne for mig selv og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
