Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
331
undrede mig selv paa, om jeg skulde faa mod til
at holde en af dem i Kalmar. Men i Kalmar kom
jeg ikke længere end til talerstolens trin; men
dér sad jeg ogsaa næsten (len hele tid med det
stille symbol i mig selv: til trinet er du kommet!
Da vi seilede ind til Stockholm hin vidunderlig
skjønne sommerdag mellem legende øer og
sjungende fartøier, som kom imod os og seilede
omkring os — jeg syntes, øerne seilede med —,
da holdt jeg atter et halvt dusin taler for mig
selv og undrede mig atter over, om jeg skulde
have mod til at holde, om bare en halv i
Stockholm. Det havde jeg ikke, men jeg sad som
før i Kalmar paa talerstolens trin og svor i mig
selv, at ogsaa jeg vilde blive taler, for dette
var altfor deiligt. Jeg gad rigtignok vide, om
nogle af de reglementerede talere, som havde
talt i Kalmar og nu talte her, lagde merke til
og nu kan huske den unge, norske student med
huen i nakken og solrødt ansigt, som sad iveien
for dem, naar de kom op og kom ned, bestandig
iveien. Aldrig har de havt en mere enthusiastisk
tilhører; alt, som alle mennesker sagde, var
deiligt. Paa veien nedover mod sjøen fik jeg saa
mange blomster, som flere andre studenter
tilsammen, thi min glæde var saa vild, som havde
jeg i mange aar ventet paa denne dag, og glæde
tildrager glæde. Da jeg stod paa damspkibet,
som skulde føre min afdeling til Upsala, sad
jeg med alle mine blomster i fanget og med
benene udenbords, det var for lidet at sidde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
