Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
332
indenbords, og aftenens sol forgyldte
Ridder-holmskirkens tag og spir og al staden bagover,
og menneskeflommen foran viftede med hvide
lommetørklæder, flere tusind paa en gang, og
hurraerne bruste — da blev det for mine øine
til en begeistringens levende fos,
lommetørklæderne var det hvide skum, som fossen i sin kraft
kastede mod luften, hurraerne dønet af dens
mægtige, pragtfulde fald i alkjærlighedens
opslagne verdensfavn. Alt, alt var storhed og sol;
med blomsterne i mit fang og synet og synerne
foran mig, sad jeg i bøn til Gud, om jeg maatte
faa blive digter! Og saa gjorde jeg mig selv
det løfte, at naar jeg kom hjem, vilde jeg hive
alle aviser overbord og atter prøve, om jeg ikke
var digter; thi jeg havde prøvet det før. Nu kom,
syntes det mig, med nyt liv nye evner.
I Upsala paa Odins høi atter paa talerstolens
trin, men ikke længer. Jeg skrev ikke hjem til
mit blad, jeg begreb ikke, hvorledes de andre
referenter kunde skrive. Jeg levede med! Men
det gjorde jeg ogsaa saaledes, at da jeg kom
tilbage til Stockholm, havde jeg endnu ikke sovet
tilsammenlagt en hel nat, siden jeg drog
hjemmefra, saa at min elskværdige Stockholmsvert maatte
slaa i mig flere glas sherry hver eneste morgen,
før jeg rigtig fik forstaaelse af, hvad han sagde
til mig. Men saa gik det paany til 4 å 5 næste
morgen! Enhver kan skjønne, at det gik som
i halvdrømme, men ikke mindre smukt for det.
Heller ikke i Stockholm skrev jeg en linje til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
