Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
22
folk er henved tidoblet i antal, hvis efterkommere av nor«
ske utvandrere regnes med. — En av de bondeætter som
dengang, ved begyndelsen av den nye tid» slog sig op, var
altsaa den som erhvervet gaardene Lomsdalen og Skei
og grundla Bjørnson«ætten. Allerede i 1669 findes i ma«
trikelen for Nordre Lomsdalen Ole (Knutsøn) opført som
selveier til — saavidt man kan se — mere end den halve
gaard, hvadenten han hadde kjøpt den av kronen eller av
en privat eier, mens han i 1661 delvis var leilænding og
alene eide et mindre stykke england. Vi kan altsaa her,
slegtled for slegtled, følge en av de nye odelsbonde«ætter,
som ryddet, kjøpte og ved giftermaal erhvervet mere og
mere gods, indtil de to gaarde Lomsdalen og Skei blev
delt mellem de to brødre, Lars og Peder Bjørnson, hvorav
den yngre, Peder, den før omtalte kjæmpe, fik Skei, som
ifølge matrikelen for 1723 fødde 4 hester, 24 storfæ og like
mange smaafæ; der var 2 opsittere, 2 husmandspladser, skog,
sæter, flomkvern. Hans søn, digterens farfar, Bjørn Skei,
Mari Øistads søn, skal ha været en usedvanlig spræk og
livlig kar, en kunstnernatur, stadig kjøgemester ved brylluper
og flink til at synge og holde taler. Der var noget myndig
og storlyndt ved hans natur. Der stod «age» av ham.
Naar han kom kjørende ind paa kirkegaarden, var det
stundom i slik fart at folk maatte skynde sig avveien.
Saa har Tollef Mustad fortalt, ifølge I. E. Sars. Av sin far,
presten, flk digteren allerede som gut høre at han lignet
sin farfar. Og presten Bjørnson var ikke uten ængstelse
over denne likhet, da hans far stod for ham som en re«
præsentant for drikkevisernes altfor muntre tid og gaarden
i denne tid var blit adskillig beheftet med gjæld.
Dette sidstnævnte forhold bidrog kanhænde sit til, at
digterens far besluttet sig til at sælge gaarden og i en
alder av over tyve aar begyndte at studere til prest. Efter
hvad I. B. Halvorsen har hørt fortælle, var det nærmest
for at opfylde det vilkaar, som hans ungdoms elskede, en
datter av distriktslægen i bygden, hadde sat for at gi ham
sin haand og sit hjerte. Hun holdt imidlertid ikke sit løfte,
muligens fordi hun ikke fandt hans eksamener glimrende
nok. Han gjaldt i studenterdagene for et tungt hode.
Mænd som senere stod ham nær, fandt dog at han hadde
en skarp juridisk dømmekraft. I karakterstyrke og vilje«
kraft stod han i hvert fald høit. Som prest blev han især
anset som taler. Noget av det vegtige, vældige og værdige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
