Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
21
side av Randsfjorden og Skei paa den østre. Den sidste
hadde han kjøpt, den første arvet efter sin far og delvis efter
sin farfar. Denne sidste, Ole Knutsøn, digterens tiptip«
tiptip-oldefar eller stamfar i syvende led, er den ældste,
Bjørnson«slegten paa mandssiden kan føres tilbake til.
Selve gaarden eller gaardene Lomsdalen (egentlig Logns«
dalen efter vandet Logn) omtales allerede i et diplom
fra det fjortende aarhundrede og maa være ryddet i saga«
tiden.
Bedst oversigt over Bjørnsons fædrene«stamtavle faar vi
ved at gaa den motsatte vei og begynde med den nævnte
stamfar: Ole Knutsøn begyndte som leilænding paa
Nordre Lomsdalen, men erhvervet ved eget arbeide, ser
det ut til, en stor del av gaarden. Hans søn, Mats Olsøn
(1645—1715), blev ved giftermaal med Rønnaug Svends«
datter en velstaaende mand og fik skjøte paa gaarden
Lomsdalen. Ogsaa hans ældste søn, Peder Matsøn (1676
— 1752), øket eiendommen sterkt ved giftermaal (med Anne
Bjørnsdatter Halmrast) og kunde til fædrenegaarden Loms«
dalen føie den endnu større gaard Skei. Disse giftermaal
med nogen av bygdens gildeste arvinger tyder paa, at Ole
Knutsøns søn og sønnesøn var ret glupe eller velanskrevne
karer. De levde i den tid, da Norges bondestand (samtidig
med byfolket) atter begyndte at hæve sig op og gjenvinde
sin odel. Ved aar 1661, da der av den nye enevolds«
regjering blev nedsat en landkommission, var der i Norge
25 000 til 27 000 leilændinger, men bare omkring 11000
odelsbønder. De sidstes tal steg efterhaanden til det dob«
belte. Da nemlig Norge ved «suverænitetens» indførelse i
1660 blev fri for det danske adelsvælde og alt i alt fik dyg«
tigere styre i amtmændenes tid, gjennem bedre embedsverk,
lovens beskyttelse av bønderne, grundlæggelse av veivæsen
og sundhetsvæsen m. m., og da kongerne solgte krongods,
senere ogsaa kirkegods, begyndte en ny tid av opsving for
det norske folk. Dertil bidrog ogsaa den engelske naviga«
tionsakt (1651, 1660), som gav et nyt fremstøt til norsk
skibsfart, og indflytning av mange driftige fremmede til
norske byer. Endvidere trykning av bøker i Norge, bedre
folkeoplysning og den voksende nationale selvfølelse som
fulgte med den norske hærs mandsmod i en række av
grænsekrige. Man kan si at Norges nytid daterer sig især
fra tiden omkring 1660. Fra den tid til Bjørnsons død i
1910 er der forølpet et kvart aartusen, hvori det norske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
