Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
44
magter oppe paa en bråt bergknaus, begyndte at ta mot til
sig og forhandle med de usynlige og snøt dem grundig;
og hvorledes han bakefter tok sit mon igjen ved at
skræmme den skikkelige og fromme Ole Tuft. Bjørnson
har fortalt, at han engang i skoledagene paa Molde hadde
oplevet noget av, hvad Edvard Kallem følte oppe paa
berget. Oppe paa en knaus vestenfor byen hadde han set
bølgerne komme indover fra Hustadviken efter et forfær*
delig uveir. Dommedags»fantasierne forfulgte ham ogsaa
til Molde og kjæmpet med hans lyse og glade humør. At
han som Edvard Kallem efter en saadan kamp tok sit mon
igjen ved en eller anden skøierstrek, kan neppe betviles.
Men en oplevelse hjemme ved Eidsvaagbugten, endnu
før han kom paa skole i Molde, førte det forfærdelige i
livet endnu nærmere indpaa ham og blev til et minde,
som han aldrig ganske har avrystet, men som senere blev
omsat til kamplyst. Ikke mere end ni aar gammel blev
han av sin far tat med til en henrettelse! Han har selv
paa en enkel og mesterlig maate fortalt om denne oplevelse
i «Et stygt barndomsminde».1
«Jeg kunde være saapas som syv aar, da det en søn*
dag eftermiddag rygtedes paa prestegaarden, at samme dag
hadde to mænd, der rodde forbi Buggestranden i Eiris*
fjord, fundet en kvinde styrtet ut over en berghammer,
der hun var blit halvt hængende, halvt liggende like
ved vandspeilet.»
Av «Norsk Retstidende» for 1841, hvor høiesterets*
dommen meddeles, kan man se, at mordforsøket ganske
rigtig foregik en søndag ved sommertid, den 2den august
1840, da Bjørnson var mellem syv og otte aar gammel.
Og denne rædselsfulde udaad var forøvet ikke langt fra
prestegaarden, ved den bratte og vilde Buggestrand, som
danner en motsætning til Eidsvaagsbugtens mere smilende
og idylliske bredder.
«Jeg husker tydelig, da tidenden naadde frem; det var
som sagt samme søndags eftermiddag, som hun var dræpt
om formiddagen, midt paa vakreste sommeren, i fuldt sol*
skin og fuld glæde paa gaarden. Jeg husker, hvordan det
var, som lysningen sank, ansigterne stanset, fjorden blev
mat, skogen og bygden krøp sammen i skygge av hver*
andre. Jeg husker, at endnu dagen efter føltes det som
indhug i al vant livsorden, jeg kjendte mig fri for at gaa
’ Nye fortællinger, 1894.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
