Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
45
paa skolen, arbeiderne sluttet op, ret som det var, og satte
sig. Især kvinderne var lamslagne, de kjendte sig selv truet,
det var tydelig at skjønne, det blev ogsaa sagt. Kom
fremmedfolk til gaarden, sa’ deres aasyn og bevægelse, at
mordet tynget dem, og de saa det samme i vore. Vi tok
hverandre i haanden ligesom fjernt fra; det var mordet,
som var nærværende; hvad vi saa talte om, saa hørte vi
mordet i røsten og ordlaget. Den sidste følelse om kvel»
den, den første om morgenen, var, at alting stod ustøt, og
at livets glæde var stoppet som viseren paa en urskive ved
et bestemt klokkeslet.»
I sin art klassisk er denne skildring av, hvorledes en
frygtelig, umenneskelig handling pludselig slaar ned i
barnesindet og i landsfolkets jevne liv og føles «som ind»
hug i al vant livsorden», men hvorledes ogsaa dette litt
efter litt «ordner sig ind blandt alt det andre; dette
utrettet nysgjerrigheden og sladderen; de løftet det, de
vendte det, de synte det og gned det saa længe, til det
bare blev det nyeste nyt. Snart kjendte vi forholdet mel»
lem den myrdede og morderen i det mindste; vi visste,
hvem det var, hans mor vilde Per skulde gifte sig med;
vi kunde Hagbø»folket ut og ind, og deres slegt langt
bakover. — Dengang dommeren kom til prestegaarden for
at opta det første forhør, var mordet alene et uuttøm»
meligt samtaleemne; men næste morgen, da lensmanden
og et par mand til kom med morderen, saa toges jeg av
en følelse, jeg før ikke hadde tænkt mig, — den allerstørste
medlidenhet. En ung, vakker gut, godt voksen, finlemmet
og heller liten, med mørkt, men ikke sterkt haar, med til»
talende øine, som nu var sky, med klar røst og over sit
væsen et vist tække, næsten dannelse, en sammenhæng
med livet og ikke med døden, med glæden, ja munter»
heten»........
Den ulykkelige pike, en husmandsdatter, døde 16 dage
efter mordforsøket paa hospitalet i Molde, efter at ha til»
git morderen og bedt om, at man ikke maatte gjøre ham
noget ondt. Det gjorde et sælsomt indtryk paa den vor»
dende digter, at rettens folk ikke tok spor av hensyn til
pikens bøn. Han fik her det første og uutslettelige indtryk
av det kolde og upersonlige ved statsmagten og det
menneskelige retsvæsen — det samme indtryk, som ogsaa
brændte sig saa dypt ind i Victor Hugos sind i hans
barndom, og som senere hos begge digtere blev til kamp»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
