Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
52
fortælle. Han søkte uvilkaarlig at maale kræfter med de
store romanforfattere og med selve Snorre. Under sine
feriebesøk hjemme paa prestegaarden følte han, uten at
reflektere over det, slegtskapet mellem sagastilens knaphet
og det faamælte fynd i mange av de romsdalske bønders
tale. Dette at han likesom tok sagalæsningens indhøstning
med sig hjem til den kjendte og kjære kreds av arbeids«
folk og bønder og uvilkaarlig stemte fortællingens stil efter
sine tilhøreres levende tale, fik stor betydning for Bjørnson
senere. Han kom allerede som gut uvilkaarlig til at knytte
sagaens nordmænd sammen med samtidens stauteste bønder.
Allerede paa Molde maa han vel ofte ha utfyldt Snorres
knappe skildringer av personer med træk fra levende men«
nesker hjemme ved Eidsvaag«bugten. Det maa ikke glem«
mes, naar man vil forstaa Bjørnsons store gjennembrud i
1856 og 1857, at de mennesker, han i sin opvekst holdt
mest av og var mest sammen med, var Snorres mennesker
og bønderne hjemme ved Eidsvaag. I skoleferierne bar han
bud til de sidste fra de første. Dette forklarer, at hans
første dobbelt«bedrift som digter blev den at se paa saga«
tidens mennesker i lys fra nutidens bønder (i «Mellem
slagene») og omvendt at se paa nutidens bønder i sagaens
lys (i «Synnøve», «Arne», «Faderen»).
Det følger i grunden av sig selv, at naar han fra en
naivt«fortrolig indlevelse i bøndernes tanke« og følelsesliv
kom til Molde og der stiftet et likesaa intimt hengiven«
hets«forhold til sagaens personer, maatte han bruke erfa«
ringer fra den verden, han kom fra, til at forstaa den nye
verden, han fandt i bøkerne. Som naar en og samme foto«
grafiske plate først faar et sterkt lys«indtryk av ett billede
og derpaa opfanger et andet billede ovenpaa det første (til
et «sammensat fotografi»), saaledes maatte indtrykkene av
de to menneskegrupper uvilkaarlig forene sig i Bjørnsons
sjæl; og de træk maatte komme til at træ sterkest
frem, som var fælles for begge. Om nogen kunde anstille
et videnskabelig eksperiment for at fremkalde et sammen«
sat billede av menneskene i Norges stolteste fortid og deres
mest utprægede efterkommere i Norges nutid, kunde man
neppe ha opnaad noget mere fuldkomment i sin art end
de fortællinger, hvormed Bjørnson erobret sig sin første
navnkundighet i den gamle og nye verden. Og endda vilde
et saadant eksperiment forutsætte en usedvanlig fint præ=
parert plate for at opta og bevare de to slags indtryk.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
